Hvad er fibernet? Fibernet anvendes til bredbåndsforbindelser med meget høj hastighed etableret via fiberkabler, også kaldet lyslederkabler
Hvad er fibernet? Fibernet giver dig lynhurtig bredbåndsforbindelse. Fibernet er etableret som et netværk af fiberkabler, som også kaldes lyslederkabler. Et sådant kabel består af ganske tynde tråde lavet af enten plastik eller glas, hvilket gør det transparent, så lys kan ledes gennem kablet.
Fibernet transporterer data med lys
Når der skal etableres bredbåndsforbindelse, drejer det sig altid grundlæggende om at transportere data mellem to eller flere enheder, dette gælder uanset typen af bredbånd. I fiberkabler transporteres data med lys, derfor kan data sendes med ekstremt høj hastighed, i princippet med lysets hastighed.
Høj hastighed og stor datamængde
Foruden muligheden for at sende data med meget høj hastighed giver fibernet adgang til at sende enormt store mængder data. I hver ende af en fiberforbindelse sidder en såkaldt fiberboks, der omdanner signaler fra computeren, så signalerne kan sendes/modtages via lys. På den måde kan data sendes i næsten ubegrænset mængde, med ekstrem høj hastighed. Det giver selvfølgelig en lang række fordele, også for dig.
Symmetrisk hastighed
Fibernettet har umiddelbart to fordele for dig. Den ene er, at fibernettet tilbyder såkaldt ‘symmetrisk hastighed’. Det betyder, at forbindelsen giver mulighed for samme hastighed for både download og upload. Signalet går lige hurtigt igennem, hvad enten du henter noget online eller du lægger noget op online.
Andre bredbåndsforbindelser er asymmetriske
Andre typer bredbåndsforbindelser som DSL (via telefonstik), coax (via tv-kabel) eller mobilt (via antennemast) giver ikke mulighed for samme hastigheder for download og upload. Derfor kaldes denne type forbindelser for ‘asymmetriske’. Hastigheden for download er normalt langt højere end for upload.
Meget stabil forbindelse
Den anden fordel ved fibernettet er, at forbindelsen er meget stabil. Når der så at sige ingen begrænsninger er, opstår der ingen ‘støj’ eller ‘spidsbelastninger’. Hastigheden på forbindelsen varierer ikke. Derfor kan leverandørerne give ‘hastighedsgaranti’ for bredbånd via fibernet. Du får den hastighed, du abonnerer på.
Måske din mulighed for bredbånd
Hvad er fibernet? I stedet for den tekniske forklaring kan svaret være, at fibernet er din mulighed for at få en meget hurtig og meget stabil bredbåndsforbindelse, til en rimelig pris. Fordelene kan listes sådan her:
- Meget hurtig internetforbindelse
- Meget stabil internetforbindelse
- Symmetrisk hastighed for download og upload
Hvad er fibernet? Svar: Fremtidssikring
Foruden disse fordele giver fibernet også mulighed for at anvende lyslederkablerne til både TV og telefoni foruden til internet. Dette medfører samtidig, at brugen af fibernettet kan udvides, også med nye tiltag i fremtiden. Derfor siger man, at fibernettet er en ‘fremtidssikring’, fordi fibernettet kan så enormt meget.
Ulempen: Fibernet endnu ikke udbredt overalt
Her og nu er den eneste ulempe ved fibernettet, at det endnu ikke er udbredt til hele landet. Teleoperatørerne arbejder på at få fibernettet udbredt, men det er ikke givet, at du kan få fibernet (endnu). Du kan tjekke det ved at indtaste din adresse på denne hjemmeside.